Nyhedsbrev 31. juli 2022

Her finder du nyhedsbrev af 31. juli 2022

Kære grundejere,

Opfølgning på ekstraordinær generalforsamling

Budgettet for 2022 blev på den ekstraordinære generalforsamling 19. juni 2022 godkendt under forudsætning af, at der blev redegjort for de kr. 38.750,- som blev overført til Skovsbo Grundejerforening i forbindelse med fusionen af Skovsbo- og Tjørnegården Grundejerforeninger.

Beløbet kr. 38.750,- (kr. 29.750,- fra kontokassen og kr. 9.000,- fra vejkonto) er blevet overført til Skovsbo Grundejerforening den 10. januar 2022. Beløbet er blevet indtægtsført og figurerer nu i budgettet for 2022. Per Frandsen har udarbejdet et revideret budget som kan læses HER på hjemmesiden.

Tour de France dag

  • Vi har nu fået et overblik over økonomien efter Tour de France dagen. Overskuddet fra Tour arrangementet blev kr. 965,- og det kinesiske lotteri gav et overskud på kr. 1320,-. Begge beløb vil blive overført til foreningens kasse.

Adgang til bank

  • Kasserer Per Frandsen har nu fået adgang til banken og har nu et solidt overblik over foreningens økonomi. Vi har nogle grundejere der af forskellige årsager endnu ikke har betalt det årlige kontigent – men Per Frandsen arbejder hårdt på at få kontigenterne i kassen.

Ventende opgaver
Bestyrelsen har et væld af opgaver der venter på at blive løst f.eks:

  • Etablering af arbejdsskade- og ansvarsforsikring for frivillig arbejdskraft i grundejerforeningen
  • Opslagsskab til grundejere på Tjørnestien/Tjørnehaven
  • Dræn på Ildervej
  • Beboer høring om fjernelse af bom på Dådyrvej/Tjørnehaven
  • og meget andet

Du kan læse nærmere om disse og andre opgaver der skal løses i de 2 sidst udgivne referater af bestyrelsesmøder.

Referater bestyrelsesmøder

  • Referat af bestyrelsesmøde nr. 4 og referat nr. 5 er nu publiceret på hjemmesiden.

Link til referat nr. 4 HER

Link til referat nr. 5 HER.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Skovsbo Grundejerforening

Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrev kan du afmelde det på mail .

Denne hjemmeside anvender cookies. Ved at trykke ’Godkend’ giver du samtykke til brugen af alle cookies.